Kunne du tænke dig at gå i dybden med din passion?
Har du lyst til at udforske steder under havet, som kun få mennesker har set før dig? Eller drømmer du om at dykke ned til skibsvrag, der står uberørte, som den dag de sank? Så er teknisk dykning måske noget for dig.
Det handler ikke kun om at udforske skjulte skatte under havoverfladen, men også om at dykke dybere og i længere tid end ved traditionel dykning. Teknisk dykning kræver specialudstyr og træning, men hos Dykkerklubben Aktiv er vi en voksende gruppe af entusiaster, der dyrker denne udfordrende disciplin. Det betyder, at du nemt kan komme i gang, og vi tilbyder løbende interne kurser for at hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder inden for teknisk dykning.
Vil du vide mere så kontakt
Ole Grundlund Pedersen – Send Mail